Billetreservation

Guitar- troldmand i øjenhøjde..! (Af Leif Baun)

Selvfølgelig kommer vi for topnavnenes skyld. Men en del af ideen med Jelling Musikfestival er også paletten: 80 koncerter. Og hvis man dykker ned på de mindre teltscener, bliver man næsten med sikkerhed overrasket. I år stod et af "fundene" på ny scene søndag aften.
Hvem i alverden er Alan Haynes?

Jo, han er altså en forrygende bluesguitarist fra Texas. Han spillede de gode gamle standardnumre men med en fingernem virtuositet, der kun kunne forbløffe. Det var som om, han kunne spille hvad som helst. Eric Clapton kunne også noget af det, men det er længe siden, han har spillet sådan. Alan Haynes' røde Fender guitar blev pisket gennem en imponerende variation af lyde, og det endda uden at skifte guitar mellem hvert nummer. Publikum var begejstret og klappede efter hver solo! Det siger meget om mandens evner.
Ellers omgav han sig ikke med de store faldballader og stjernenykker. Der var ikke andet end den gode gammeldags - og svære - rocktrio med guitar, bas og trommer. Hele grejet kunne vel være i et folkevognsrugbrød, hvis det blev pakket rigtigt.
Blues hører nok hjemme på de små teltscener, og her var en usædvanlig nær kontakt med publikum. Haynes søgte den selv. Han stod to meter fra de nærmeste med øjenkontakt under sangene.
Han kunne tydeligvis spille uden at kigge. Soli og akkorder blev afleveret med største lethed, elegant og med nydeligt doseret showman-ship.
På forhånd forlød det, at han var ualmindelig sympatisk, og det holdt stik!
Vi mødte en af bluesmusikkens arbejdsmænd. Han har nok ikke haft albuerne til at blive rigtig stjerne, men han ser ud til at trives med åbenlys glæde ved at få lov at spille for et publikum på et niveau, som han i virkeligheden er alt for dygtig til at færdes på.