LØRDAG 2. NOVEMBER


Koncertstart kl. 20:00

Adgang fra kl. 19:15


DELTA BLUES BAND


UDSOLGT!  PRISER I FORSALG
Entré: kr. 200,- / Medlemspris: kr. 170,-


UDSOLGT!   PRIS VED INDGANGEN: +30 kr.

Entré: kr. 230,- / Medlemspris: kr. 200,-

Delta Blues Band

- www.deltabluesband.com


SKANDINAVIENS ÆLDSTE BLUEBAND


- siden 2022 i ny, udvidet udgave med endnu flere af Danmark bedste bluesmusikere


Delta Blues Band gjorde sensationelt comeback ved årets Copenhagen Blues Festival i 2008. Bandet anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af blues-scenen i Danmark tilbage i tresserne. I den senere udgave som Delta Cross Band fik de kæmpe succes i firserne. I forbindelse med Copenhagen Blues festival mente de gamle drenge, at det kunne være sjovt at samle bandet igen, idet det da var 40 år siden, det hele startede.
I spidsen for bandet stod Danmarks Mr. Blues: Troels Jensen, som desværre i 2020, gik alt for tidligt bort.


I 2022 præsenteredes publikum imidlertid for en ny og udvidet udgave af orkestret. Bandet har fået forstærkning af pianisten Henning Verner og Danny Linde aka "Dee Boy Junior" (Zididada m.fl.) - Danny har i mange år haft Troels som sin gode ven og inspirationskilde.

Mundharperne spilles af mesteren selv: Jørgen Lang. Bag trommerne finder man den erfarne og vidt berejste Asmus Jensen. På Bas og vokal, møder man den navnkundige og meget benyttede session-musiker Knut Henriksen. Og på guitar har man stadig Troels Jensens gamle "sideman" siden 68, Thomas Puggaard-Müller, der i 2008 havde sit comeback på den danske blues-scene.

DELTA BLUES BAND spiller solid, velspillet og meget kompetent musik, der kommer langt ud i alle kroge af bluesmusikken.


I 2023 leverede DELTA noget af fedest bluesmusik ved BLUES-A-RAMA og bjergtog fuldstændig alle tilstedeværende.
En stor succes!


Delta Blues Band:

Danny Linde 'Dee Boy Junior' - vokal & slide guitar
Jens Rugsted - basguitar

Jarno Varsted - mundharpe & vokal
Asmus Jensen - trommer
Henning Verner - piano
Thomas Puggaard-Müller - guitar

HISTORIEN OM DELTA BLUES BAND


Indledning


Delta Blues Band anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af blues-scenen i Danmark. I den senere udgave som Delta Cross Band fik de kæmpe succes i firserne.


Bandet blev grundlagt i 1968. I spidsen for bandet stod Danmarks Mr. Blues: Troels Jensen, som desværre i 2020, gik alt for tidligt bort. De øvrige tre i den medstiftende kvartet var guitarist Thomas Puggaard-Müller, bassist Søren Engel og trommeslager Michael Puggaard-Müller. Bandet har løbende turneret op gennem 1970'erne. I 1980 -1983 havde de stor kommerciel succes som Delta Cross Band her med guitaristen Billy Cross og trommeslageren Preben Feddersen.


Nu i 2024 præsenteres publikum imidlertid for en ny og udvidet udgave af Delta Blues Band. Orkestret har fået forstærkning af to velkendte herrer fra det danske musikmiljø. Pianisten Henning Verner har for tid til anden spillet med Delta og er nu trådt ind i bandet som fast medlem bag tangenterne. Henning har spillet i flere fremtrædende danske orkestre, bl.a. i PAN Band fra 1968-70, Survivors i midt-’70’erne, Rugsted & Kreutzfeldt og ikke mindst i det oprindelige Kenn Lending Blues Band. Danny Linde aka ”Dee Boy Junior” er også nyt medlem. Som guitarist og sanger er det Danny som meget af tiden er i front for bandet. Danny er måske mest kendt for sin rolle i Zididada som han i 1997 var med til at danne, men da Danny Linde forlod Zididada i 2013 var det bl.a. for at hellige sig bluesens blå toner og har i mange år har haft Troels Jensen som sin gode ven og inspirationskilde.


Mundharperne spilles i dag ikke af mesteren selv. Jørgen Lang er ikke længere iblandt os. Han gik bort d. 8. juli 2024. Selveste Jarno Varsted har ydmygt overtaget mundharperne og beviser på dygtigste vis, at han fornemt substituerer mesteren.


I 1968 fik Michael Puggaard-Müller en fremtrædende rolle på den danske musikscene, da han sammen med sin bror, Thomas Puggaard-Müller, Troels Jensen og Søren Engel, var medstifter af Delta Blues & Boogie Band, og med sit meget kompetente trommespil styrede Michael takten ind til han i 2011 søgte ny inspiration og udfordringer indenfor andre musikalske stilarter. Michael Puggaard-Müller forlod denne verden d. 8. oktober 2024.


Bag trommerne har man derfor siden 2011 nydt godt af den erfarne og vidt berejste Asmus Jensen. På bas og vokal, møder man den navnkundige og meget benyttede session-musiker Knut Henriksen – til koncerten d. 2/44 2024 i Vejle er det dog navnkundige Jens Rugsted som varetager basguitaren og fuldender rytmesektionen.


Guitarens strenge slås stadig mesterligt an af Thomas Puggaard-Müller, Troels Jensens gamle ”sideman” siden 68. Thomas havde i 2008 havde sit comeback på den danske blues-scene.


Delta Blues Band spiller fortsat solid og meget indlevede blues, der kommer langt ud i alle kroge af bluesmusikken. Lige fra det blide akustisk inspirerede, hen over det mere rå og upolerede, til noget til tider meget funky, og andre gange nærmest lyriske nyfortolkninger af gamle klassikere. Altid velspillet og meget kompetent udført.

 

SKANDINAVIENS ÆLDSTE BLUESBAND


Delta Blues Band gjorde sensationelt comeback ved Copenhagen Blues Festival i 2008. Bandet anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af blues-scenen i Danmark tilbage i tresserne. I den senere udgave som Delta Cross Band fik de kæmpe succes i firserne. I forbindelse med Copenhagen Blues Festival mente de gamle drenge, at det kunne være sjovt at samle bandet igen, idet det da var 40 år siden, det hele startede. Navnet var dengang Delta Blues & Boogie Band, og besætningen var ved gendannelsen i 2008, så tæt på originalen, som man næsten kunne komme. Sangeren, guitaristen og pianisten Troels Jensen, flankeret af Michael Puggaard-Müller på trommer, og Thomas Puggaard-Müller på guitar som i ’68.

 

Forskellen i 2008 er, at Søren Engel har overladt baspladsen til Knut Henriksen. Tilføjet er Jørgen Lang på mundharpe, som ofte i årenes løb har været med i Delta Blues Band. I foråret 2011 søgte Michael Puggaard-Müller som nævnt ny inspiration og nye græsgange, hvorfor pladsen bag trommerne blev overladt til Asmus Jensen.

 

Troels Jensen (født 1946 i København, død 7. juli 2020)
Spillede som dreng klaver og kornet i diverse lokale skole- jazz og skiffleband’s. Sad første gang på scenen / debuterede som kornettist i det legendariske Cap Horn i Nyhavn. I midten af 60’erne spillede Troels også folkemusikduo og akustisk blues sammen med Thomas Puggaard-Müller, dengang på guitar i bl.a. i Tivolis Visevershus i 1966 og 67.

 

Sammen dannede de i 1967 et elektrisk Chicago-style blues band, som debuterede i det nyligt genopståede Jazzhus Montmartre i St. Regnegade i København. Bandet spillede siden i utallige variationer frem til år 2002 med Troels Jensen som ankermand. En særdeles succesfuld kombination var med Dylan-guitaristen Billy Cross - Delta Cross Band. Duo og bandvirksomhed med Jørgen Lang i bandet Katzenjammer Kids. Utallige backing / turnéjobs med bl.a. Link Wray, Bo Diddley, Mickey Baker, Sunnyland Slim, Mempis Slim, Eddie Kirkland, Harmonica Smith, Gatemouth Brown, Little Brother Montgomery, Charlie Musselwhite, Sonny Terry & Brownie McGhee og mange andre…

I 80’erne og 90’erne medvirkede Troels som skuespiller, komponist og musiker i en lang række forestillinger, bl.a. John Mogensen-forestillingen ”Så længe mit hjerte slår” af Erik Thygesen og Jacob Christensen. Kapelmester på Tom Waits Forestillingen ”2000 Watts” på Svalegangen i Århus. Samme år startede et samarbejde med guitaristen og sangeren H.P. Lange og CD’en ”Take Me Home” gav dem en award for ”Bedste Roots Album”. I 2003 modtog Troels Jensen prisen ”Årets Bluesmand” og fortsatte med de sidste nye projekter ”Troels Jensen & The Healers featuring The Blue Horns & The Bells of Joy” og ikke mindst det nu gendannede Delta Blues Band.

 

Thomas Puggaard-Müller (født i 1948)
Delta Blues Band, PAN, Culpepers Orchard, Steen Vig Swingsters, Survivors, Dan Ar Bras Project (Frankrig) og Soulfood. Siden 72 meget forskelligt studie arbejde m.v. og medvirkende på en lang række pladeudgivelser med danske og udenlandske solister bl.a. Sunnyland Slim, Wild Bill Davidson, Jay McShann og Champion Jack Dupree. Samtidig drev han reparationsværksted for guitarer og har i samarbejde med guitarbygger Johnny Mørch, ”Mørch Guitars”, designet instrumenter der spilles på verden over. Arbejdede i årevis som Lydtekniker på Jazzfestivaler og Falkonercentret.

 

Knut Henriksen (født i 1953)
Meget anvendt studie og session-musiker på bas / guitar. Blev professionel musiker som 16 årig. Har siden spillet i utallige sammenhænge med bl.a. Peter Thorup i ”Den Benhårde Trio” sammen med den legendariske trommeslager Ken Gudman, Champion Jack Dupree, Brødrene Olsen, Rugsted & Kreutzfeldt, Bifrost, Cornelis Vreeswijk, Bjørn Afzelius, Bo Diddley, C.V. Jørgensen, m.fl.

 

Jørgen Lang (født i 1950, død 8. juli 2024)
I konfirmationsalderen blev Jørgen Lang ramt af mundharpespilleren Brian Jones’ spil lige i hjertet. Begyndte at spille med ”Anne Grethe” sammen med Finn Th. Bachmann. Van Dango i Tivoli Viseversehus. Rejste landet rundt med Krølle Erik som duo. ”Spider” John Koerners Trio , som duo med Paul Banks, og i Musikorkestret med Banks, Hugo Rasmussen og Martin Andersen. Troels Jensen fra Delta med Billy Cross på pladen ”No Overdubs”. I Katzenjammer Kids med Jeppe Reipurth, Knut Henriksen og Keld Lauritsen. Jan Toftlund, Benny Holst, Kenn Lendings Blues Band, Fessors Big City Band, Los Svogers, Back to Back, på hittet “en som dig” samt Rugsted & Kreutzfeldts ”Går gennem tiden”. Champion Jack Dupree, Louisiana Red, Memphis Slim, Mickey Baker og Luther Allison i forbindelse med Kenn Lending Blues Band rundt i Europa. Bo Diddley i Skandinavien sammen med Delta Blues Band, og et utal af pladeindspilninger…

 

Asmus Jensen (født i 1973)
Startede som 7-årig med at spille trommer. Vandt som 14-årig årets talentpris i Berlingske Tidendes talentkonkurrence med bl.a. NHØP som dommer. Spillede siden med den svenske blues guitarist Andy Wahllof og bassisten Knut Henriksen i deres bluestrio. Andy flyttede til Chicago for at spille med Junior Wells. Asmus fulgte som 21 årig til USA. Først Texas og siden Californien. I alt 5 år med mange oplevelser, bl.a. The Legendary Blues Cruise, Mardi Gras i New Orleans og turnéer i hele USA med bl.a. Lou Ann Barton, Gary Primich, Louisiana Red og Earl Thomas. I Europa spillede Asmus bl.a. på Montreux Jazz Festivalen 40th Anniversary med Earl Thomas, hvor Asmus mødte B.B. King. Senere spillede Asmus med Omar & The Howlers som han mødte i Texas, da han spillede med Johnny Moellers band på Antone’s Blues Club. Siden har de turnerer sammen i Europa, hvor Asmus også har turneret med Thorbjørn Risagers band, Hooters Blues, Missy Andersen og igen i 2011 med Charles Burton.


Henning Verner
Piano, Hammond Orgel og Vibrafon Spillede i 60´erne i flere jazz-sammenhænge, inden han i 1969 blev medstifter af gruppen PAN, med Robert Lelievré (Frankrig).Dannede i 1974 gruppen Survivors, sammen med trommeslager Michael Puggaard Müller, og turnerede med Rugsted/Kreutzfeldt – Keyboards på alle deres turneer i 80-erne.Fra 1987- spillede han i mange år med Kenn Lending Bluesband – Har akkompagneret og indspillet med bl.a. Jack Dupree, Luther Allison, Janice Harrington. (USA).Dannede Default Blue, fusionsband med Benjamin Koppel, Bjarne Roupé, Hans Fagt, og Jens Melgaard.Turneret i USA med Rose Hudson, lokale musikere og Kenn Lending.


Danny Linde, kendt som ”Dee Boy Junior”, spillede som solo musiker i mange år før han omkring 1992, i MOJO Blues Bar, var igangsætter af de berømte torsdags jam sessions for unge talenter. Her mødte han sin store inspirationskilde Troels Jensen og kom i mesterlære. Det satte gang i dannelsen af adskillige bands som Junior’n Brown, duoen Mississippi Delta og videre til kvartetten Miss Delta inden han i 1997 med Jimmy Barcoll dannede Zididada, som hittede enormt og førte ham vidt omkring til store koncerter og festivals i USA og mange andre lande.
I 2022 blev han nyt medlem af Delta Blues Band, som han gennem årene har været knyttet til via sin gamle inspirationskilde Troels Jensen.